Information om tilsyn
Vejlederordning for folke-, valg- og frimenigheder Udskriv Email
Tirsdag, 17. juni 2008 12:25

Active Image

Landsledelsen og tilsynsrådet har færdiggjort standardaftaler, som viser, hvordan en ordning med åndeligt vejledning i regi af Evangelisk Luthersk Netværk kan se ud. Den har for frimenigheder karakter af at være en tilsynsordning, imens det for valg- og folkekirke-menigheder er en åndelig vejlederordning.

En sådan ordning i regi af Evangelisk Luthersk Netværk er gratis. Menigheder, som er med i ordningen, opfordres til at indsamle en gave til Evangelisk Luthersk Netværk to gange årligt. Desuden håber ledelsen af Evangelisk Luthersk Netværk, at menighedsmedlemmer i menigheder med tilsyn vil melde sig ind i Evangelisk Luthersk Netværk og støtte netværket ad den vej.

I Evangelisk Luthersk Netværk er der siden 2006 blevet arbejdet med, hvordan aftalen for en ordning mellem en menighed eller menighedsleder og en tilsynsmand/åndelig vejleder kunne se ud. Nu foreligger der skabeloner for sådanne ordninger som åndelig vejlederordning for frimenigheder (klik her) og åndelig vejleder-ordning for valgmenigheder (klik her) og for folkekirkepræster/menigheder (klik her).

Sideløbende er der blevet udarbejdet et notat, hvori hele tænkningen om hhv. tilsyn og åndelig vejledning lægges frem. I notatet beskrives det også, hvorfor Evangelisk Luthersk Netværk tager initiativ til at etablere disse ordninger og hvordan de i praksis vil blive udført. Dette notat er offentliggjort på her på hjemmesiden. Find det ved at klikke på menuen "Dokumenter" til venstre og find det under kategorien "Erklæringer og vedtægter". Eller gå direkte til downloadsiden ved at klikke her

Efter en reaktion fra de danske biskopper skrev Henrik Højlund på vegne af ELN dette brev d. 4.12.08 for at uddybe ELNs ærinde med disse ordninger. Dette brev er tilgængeligt her. Dette affødte et svar fra de danske biskopper, der blev bragt i Kristeligt Dagblad d. 27.12.08 (klik her - med tilladelse fra KD).