Tilmelding
Generelt nyt
Fredag, 02. april 2010 14:36

Tilmelding via hjemmesiden har været nede, men er nu igen oppe at køre. For tilmelding klik her.

 

Det er også muligt at udskrive tilmeldingsformuaren, der udfyldes og sendes til sekretæren. Hent tilmeldingsformularen her.

 

Tilmelding kan også ske ved at sende en email til Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. eller evt. ringe til sekretær Arne Vinther på tlf. 44652461.

 

 
Referat fra kirkekonference, 270210
Arrangementer
Onsdag, 10. marts 2010 21:33

Kirke i København

Lørdag den 27. februar var 100 mennesker fra forskellige kirker og menigheder samlet i Bethesda.

Fælles for alle fremmødte var, at vi ønsker at være kirke til tiden i storbyen. Ønsket er også så stort, at mange satte en hel lørdag af for at få inspiration til netop dette.

Dagen begyndte med en rejse fra Efesos til København, hvor Peter Søes mindede om vigtigheden af den første kærlighed til Kristus samt trofasthed og udholdenhed i arbejdet. Der er meget i byen Efesos som vi kan genkende i København. Rigdom, religiøse mennesker, afguder osv.

Senere gav Kai Bollman et signalement af København og de forandringer der er sket igennem tiden, hvor vi ikke i samme grad oplever at folk som en naturlig del kommer i kirken, men hvor vi i højere grad skal ud til folket hvor de er, og derved have flydende kirke.

Et eks. kunne være, at vi i stedet for at vise film og holde foredrag i kirken kontaktede biografen og fik lov til at servere ost og rødvin efter en film forestilling, hvor der er rig mulighed for at tale med folket og få evangeliet frem af den film man netop har set sammen. Vi skal turde spille på udebane.

”En åben dør og et fast centrum”

Claus Grønbæk gav efter frokost inspiration fra kirkelivet i en sekulariseret amerikansk storby, hvor han med familie har været tilknyttet et år.

Undervejs var der spørgsmål, som satte hele forsamlingen i gang med at tænke over, hvad vi kan ændre, eller hvad vi vil arbejde med.

En gennemgående tanke var: Vi skal ikke tænke kirke som en bygning eller et sted, men som levende sten. ”Der er rigtig mange, som er i kontakt med kirken, fordi du er en levende sten”.

Tankevækkende var det, at Københavnerkirken har aflyst en månedlig søndagsgudstjeneste for at den enkelte eller grupper kan ”være kirke” på andre måder. F.eks. lave noget sammen med naboer.

Efter kaffen var der så workshops, hvor hver deltagerne kunne få inspiration til den del af arbejdet vedkommende stod i.

Min fornemmelse var, at mange nød at være sammen på tværs af menighederne og derved kunne dele erfaringer og glæder med hinanden i pauserne, og ikke mindst at få ny inspiration til det arbejde hver enkelt står i.

Mit ønske er, at vi ved en sådan konference får fornyet udholdenhed og trofasthed og ikke mindst får genopfrisket vor første kærlighed til Kristus, sådan mange flere møder Jesus i København.

Inger Marie Riis, organist i Solvang kirke. Medlem af udvalget for ELN-København.

 
<< Første < Forrige 1 2 Næste > Sidste >>

Side 2 ud af 2